søndag, februar 18, 2007

Batman nærmer sig lærredet


Brikkerne til det seneste epos om den kappeklædte hævner ser nu ud til at falde på plads, fortæller Variety.com. Der har i ugevis været spekulationer...
Brikkerne til det seneste epos om den kappeklædte hævner ser nu ud til at falde på plads, fortæller Variety.com.Der har i ugevis været spekulationer om, hvem der skulle overtage Katie Holmes´ rolle som Batmans barndomsveninde Rachel Dawes. Det forlyder nu, at Maggie Gyllenhaal har fået rollen.Katie Holmes droppede for nylig at være med i ´The Dark Knight´, som er en opfølger til ´Batman Begins´ fra 2005.På skurkesiden er det Heath Ledger, der skal spille Batmans ærkefjende, Jokeren.Ledger blev berømt for sin rolle som homoseksuel cowboy i ´Brokeback Mountain´ hvor han spillede over for Maggie Gyllenhaals lillebror Jake. Nu er det søsteren, han skal indspille med.I ondskabens tjeneste assisteres Jokeren af Two-Face, der spilles af Aaron Eckhart. Eckhart så man senest i hovedrollen som spindoktor for tobaksindustrien i ´Thank You For Smoking´.Christian Bale skal som i den foregående film spille Batman, og Michael Caine, Morgan Freeman og Gary Oldman har også de samme roller som i ´Batman Begins.´Filmen er den sjette Batman-film, og det forventes, at den får premiere til næste år.

Ingen kommentarer: